Vulcan Odense

Smedekoret

Sponsorer

Søren Jansen text

 messe plakatA3 roed

 

DM Logo payoff RGB

 UlfStarup

 

 

 

 

Fortsat

Koret tog nu navneforandring til "VULCAN", og i 1925 anskaffedes det første banner. Koret arbejdede sig i de følgende år frem til en smukplacering blandt de øvrige arbejderkor og i 1926 deltog koret i det første landssangerstævne i København landssangerstævnerne er den dag i dag en årlig tilbagevendende begivenhed.

Når krybben er tom bides hestene lyder et gammelt ordsprog. Den syge led de fleste sangkor under, og VULCAN var i året 1932 svundet ind til bare 7 mand og man talte om at afvikle koret. Da kom der fra Lau. Nielsen B&W (Burmeister & Wain) Vulcan i København et forslag om afholdelse af "smedesangerstævner". Det resulterede i stævnet i Odense i 1933, Århus i 1935, København i 1937 og Ålborg i 1939.

Stævnerne var tænkt som en tilbagevendende begivenhed, men under besættelsen (1940-1945) blev idéen skrinlagt, men for VULCAN blev indledningen til disse stævner af uvurderlig betydning. VULCAN fik tilgang som aldrig før, fik ny ledelse og forbedrede dermed økonomien, og for de medlemmer der deltog i disse stævner vil det kammeratskab som udfoldede sig altid stå som et kært minde.

VULCAN har fra sin side søgt at gøre gengæld ved at være tilstede ved kollegers sølvbryllupper/kollegers jubilæer på Odense Staalskibsværft og når en kollegas tid var omme. Ved 40 års jubilæet i 1945 havde koret 40 sangere.

Koret har igennem årene haft mange gode dirigenter som har forstået at fastholde de "gamle" arbejdersange krydret med et bredt udsnit af den danske sangskat. VULCAN har ikke i en del år sunget for de lokale smede, da der ikke mere afholdes den årlige stiftelsesfest i Odense afd. Men VULCAN har ikke svigtet sangen. VULCAN er stadig aktiv ved arbejdernes 1. Maj stævne med vores arbejdersange og udvalgte sange fra VULCANS repertoire.

VULCAN havde i mange år sanglokale i "SMEDENES HUS" i ´Vindegade i Odense, men ved en ombygning i 1970 var der ikke længere plads til VULCAN, som så blev flyttet ud til Smedenes Hus på Østerbæksvej 92 i Odense, hvor koret den dag i dag råder over et virkelig godt sanglokale. Denne historiske gennemgang af VULCANS historie er skrevet til VULCANS 75 årsjubilæum i 1980 af korets mangeårige formand Leo Petersen (Form. 1938-1959). Korets nuværende formand Orla Drejer (valgt i 1998) gør et stort stykke arbejde for VULCAN gennem sit vedholdende engagement.

f/Vulcan
Allan Lykke

Nyheder

Ny hjemmeside

9-02-2017. 

Besøgende:

1/11-2017 173981.

 

Siden opdateres løbende.

 

VULCAN SØGER SANGERE

Vi øver Tirsdag fra kl. 19:00 til 21:00 i Smedenes hus,

Østerbæksvej 92, 5230 Odense M. 

Kig ind og bliv en del af fællesskabet.

 

7. Oktober 2017.

Det er en god idé at kigge de enkelte menuer igennem med jævne mellemrum, da der til stadighed vil blive lagt nyt ind under de forskellige "menupunkter" , især er det en god idé at checke "Koncerter" og "For medlemmer" men også prøve at se under vores sponsorer i venstre kolonne, vores sponsorer støtter os, så vi anbefaler vores mange følgere at støtte dem...

 Allan Lykke


Dirigent og Korleder Ulf Starup.

Pianist, dirigent, basunist, komponist.

Uddannet på Løgumkloster Kirkemusikskole i orgel og modtaget

privat klaverundervisning hos Gitte Greve, Povl Lumby og Erik Starup.

Har undervist på bl.a. FORA 1748 og Paarup Aftenskole i 22 år.

Underviser pt på Paarup Aftenskole i klaver samt dirigent i 3 kor.

Udøvende musiker. Pianist bl.a. Bogense Sommercabaret, HCA-cabareten, og

Krogager-cabareterne.

Akkompagneret bl.a. Kim Hammelsvang Henriksen, Randi Winther og Thomas Eje.

Ligeledes fast pianist på Odensekoret.

Basunist pt. i salsaorkestret “Grupo Corazon”. Basunist pt. i salsaorkestret “Grupo Corazon”.

Komponerer lydkulisser til meditation og egen musik.